lørdag den 27. februar 2010

Sygdom, afbud og tillykke

Vi skulle have fejret Kenneth i aften til Western-party, Gabriel skulle passes af Glenn og Linda og overnatte. Vi så frem til at skulle være ude og feste uden Gabriel og sove til man vågnede.
Gabriel sov uroligt i nat, kom op i sengen til os, hvor han vendte og drejede sig, tabte sin sut, klamrede sig til en, alt i alt ikke den bedste nat. Morgenen startede med, at Martin brækkede sig, og han havde altså kun fået en øl, Gabriel spiste sin grød og blev puttet i seng igen, da han var træt efter natten. Imens jeg tog til mine forældre for at aflevere bilen, prøvede Martin at slappe af og få det bedre, det lykkes desværre ikke, jeg kom hjem til to feber-ramte og slattende drenge.
Vi måtte melde afbud, og Kenneth var skuffet, og det er vi også. Vi havde set frem til denne her aften, til at se hvordan han, som den perfektionist han nu er, havde pyntet op og gjort klar til Western-party, vi havde fundet udklædning og det hele.

Vi havde glædet os til fejre ham, men kære Kenneth, nogle gange vil tingene bare ikke som vi vil, men endnu engang stort tillykke herfra, og vi ser frem til andre fester:-)

Jeg har vundet!!!

Er den ikke fantastisk? Den har jeg vundet hos give away hos faster Mette, har kun haft en blog i 10 dage og er allerede heldig, nu ser jeg bare frem til at få den ind af døren:-)

Fiske efter sorte kugler!!!

Jeg havde skrevet forleden, at jeg skulle ud at fiske, og det var jeg også i overført betydning. Jeg var i biografen og fiske sorte pinocchiokugler! Forklaring følger her: Kenneth havde ønsket sig Sorte Kugler, filmen med Anders Matthesen og havde skrevet det i 2 fine koloner, titel og hvem der var med. Men jeg var lidt træt, da jeg læste ønskesedlen og kunne ikke forstå, hvad sorte kugler var, indtil min kære mand forklarede det for mig! Derfor synes vi, at han så også skulle have det, jeg troede, var sorte kugler!!!

fredag den 26. februar 2010

Fødselsdags romarinbrød

Kenneth ringede i går... sent, for lige at høre, om vi selv havde barnestol til Gabriel (hvilket vi har, sådan en smart en, der sættes fast på bordet), og så får at høre, om jeg ikke lige kunne lave det brød, jeg altid laver, som han elsker. Altså bare en enkelt bradepande, vi bliver 30 med børn, og vi har før været 4 om at dele en bradepande, men der var han også en af de 4.
Jeg havde faktisk i går i mit anfald af husmoder overvejet at lave et brød til han, da jeg ved, hvor meget han elsker det, men det er bare bedst at lave samme dag, man skal bruge det. Det er på ingen måde besværligt at lave, men det skal hæve over 2 gange, min. 1½ time og så 40 minutter i ovnen, men jeg sagde selvfølgelig ja.
Det har så vist sig, at min gær var for gammel, men jeg havde så heldigvis tørgær, har bare ikke prøvet at lave det med det, men hvorfor ikke?
Det blev også fint, synes jeg:-) Har desværre kun nået at lave et, da jeg opdagede, jeg ikke havde mere hvedemel. Sikke en husmoder jeg er, kun tørgær og ikke nok hvedemel:-) Måske jeg kan nå at handle det ind, inden jeg skal op og hente mine forældres bil, nu får vi af se...



Men må heller lægge opskriften ud, der er mange, der har haft spurgt efter den gennem tiden, det er det der med at tage sig sammen. For der er den oprindelige opskrift af Signe Wennenberg fra hendes bog Komsammen (side 123, hvis der er nogle, der lægger inden med den), en af mine absolut bedste bøger, kan varmt anbefales. Men jeg har lavet lidt om den, så her kommer efter langs tids forespørgsels opskriften på rosmarinbrød:
50 g gær smuldres
2 spsk salt – en til opløsning af gæren og en til at drysse ovenpå
1 dl olie – 1/3 i dejen og resten til pensling
1 spsk stødt rosmarin (mere hvis den er frisk) – eller hvilken krydderurt, du har lyst til, basilikum og oregano virker fint
7 dl håndvarmt vand
1 l mel røres til dejen har grødkonsistens (ikke fast) – brug det mel du har lyst til, dog helst hvidt mel som hovedingrediens, jeg plejer, at tage en 1/3 groft mel, rug, graham, fuldkornsspelt (har alle virket) og så resten hvedemel

Dejen hæver mindst 1 time. Derefter hældes/smøres den over i bradepanden. Hvis du vil have et højere et højere brød, så formindst pladsen med stanniol. Der hæver den mindst ½ time mere. Jo længere hævetid, jo mere luftigt bliver brødet.
Sættes i en 220 grader varm ovn i ca. 10 minutter. Så er overfladen lidt fast og brødet kan nu pensles med rigeligt olie (2/3 dl). Drys salt og romarin (eller den krydderurt du ønsker) ovenpå.
Sættes igen i ovnen nu på ca 175 grader, og brødet bager videre i ca. 30 minutter til det er gyldent.
Køl af på en bagerist. Skær eller bryd det i passende stykker.
Hvis brødet skal fryses, skal bagetiden afkortes med 10 minutter. Opvarm i så tilfælde i 10 minutter lige før brug. (har jeg dog aldrig prøvet)

torsdag den 25. februar 2010

Muffins

I et vanvittigt anfald af husmoder og total overspringelses handling, besluttede jeg mig at gøre Pyntemynthe & mor kunsten efter og lave muffins, helt fra bunden, ikke noget af det der, kun tilsættes smør, som jeg ellers har været god til.
Jeg ville egentlig godt Jens Romundstads (Biker-Jens) trippel-chokolade-brownie-kage, som han har lavet i denne uge i programmet ”4-stjerners middag” på kanal 5, men har ikke kunne finde den. Overvejer seriøst at skrive til ham og forhåbentlig få opskriften, men indtil da er det altså muffins, hvor jeg har fået opskriften hos Pyntemynthe & mor, lige her!



Der er også masser af gode anledninger til at få dem afsat i weekenden, så vi andre ikke bliver fede af dem. Tager nogle med til mine forældre om fredagen, når jeg skal hente deres bil, vi heldigvis har fået lov til at låne, når nu vi skal til 30 års fødselsdag i en spejderhytte, der ligger besværlig at komme til med offentlig og når man skal have klapvogn med. Søde Linda og Glenn der skal passe Gabriel om lørdagen, når vi skal til den anden del af 30 års fødselsdagen, skal også have nogle. Og så skal vi spise sammen med nogle venner inden festen om lørdagen, og der kan man vel altid spise lidt muffins.

Ja, vi skal nemlig fejre Kenneth 2 dage i træk, om fredagen er det familien og nære venner (det er os) og om lørdagen er det for alle vennerne til western-party, derfor jeg skulle købe krudt i dag, til Martins pistol vi har lånt af en af naboernes søn.

onsdag den 24. februar 2010

Forårsfarvet suppe

I aftes har vi spist broccoli/ærte-suppe med bacon og hvidløgsflute, det var okay, men tror det passer sig bedre til om sommeren. Den var meget sød i det, forstår slet ikke, at der stod i opskriften af man kunne sødme den med honning, men hvis den skal laves igen, skal der i hvert fald være nogle krydderurter i for at give den et tvist.


I morgen skal jeg ud at handle krudt og fiske!!! Forklaring følger i weekende:-D

Sne og fare!

Jeg er vild med sne, og synes det er magisk. Jeg er ikke imod sneen, og at der kommer mere, jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det:-) Men hvor er der kommet mange grupper på facebook mod sne og vinter, jeg prøver på ikke at brokke mig, men nu er jeg heller ikke så meget ude i det, da jeg arbejder hjemmefra. Men jeg morer mig over nogle af navnene på disse grupper: ”Sneen var dejlig for en måned siden, nu skal den bare væk!” (ca. 21.000 fans), ”Hvis det skal sne, skal det satme også sne så meget, at skolen lukker!” (ca. 36.500 fans) og min absolut favorit ”Kære Snevejr, jeg vil gerne opsige mit abonnement!” (ca. 34.000 fans).
Haven ser så pæn ud med et lag sne, især fordi det dækker det alt for høje græs, vi, igen, ikke nåede at klippe den sidste gang, inden det blev for vådt, og alle hundelortene, som vi ikke lige fik samlet op. Derfor var det også godt med et nyt lag sne, der kunne dække de nye hundelorte og tissepletterne. Jackie elsker i øvrigt også sneen, især når der er kommet et nyt lag, skal det det lige tjekkes ud. Det ser fantastisk ud, når hun kommer ind med sne på snuden og total overgearet.
Gabriel forstår det ikke rigtig endnu, jeg håber, at når han bliver ældre, der også vil komme sne, mere end bare et par dage.

Men kære blog-verden lov mig at passe på derude, især her i morgen, når det begynder at tø lidt igen. I lørdags, da det tøede sidst, var vi ved at komme galt afsted. Gabriel sad i sin klapvogn for enden af trappen, imens jeg lige skulle hente en pose og taske ved toppen af trappen og låse døren. Og så røg alt sne og is af taget, heldigvis tak tak tak, lige ved siden af klapvognen. Vi blev møg forskrækket, og jeg har kigget op siden, og lige nu ser det farligt ud igen, så lov mig at kigge op en ekstra gang og pas på jer selv derude:-)




mandag den 22. februar 2010

Burger

Burger skal spises med fingrene, og man skal helst blive godt snasket til, så man både bruger en halv køkkenrulle og skal vaske fingre, bagefter man har spist. Vi fik hjemmelavet burger til aften, men de blev faktisk for høje til, at det kunne lade sig gøre med fingrene. De var med bøf, grov burgerbolle, salat, tomat, agurk, ketchup og så med en løg, peberfrugt, majs – blanding, hvor løg og peberfrugt bliver helt bløde og søde. Mums:-)


Boller og påskeglad

I dag har jeg bagt boller, de smager udmærket, men pladen var vist lidt for lille:-) Det er ikke så tit, jeg bager, jeg kan godt lide det, men det er som altid, det der med at tage sig sammen:-)
Og inden der er nogle, der spørger efter opskriften, må jeg heller sige, at det er fra en pose, sådan en med at kun tilsætte vand, dog økologisk. Og ja, jeg ved godt, så svært er det ikke at lave boller, men jeg har haft det liggende i lang tid, så ville have det brugt.



Faldt også over dette i blog-verden: operation påskeglad, synes det er et fantastisk initiativ, og jeg har fluks meldt mig til det. Håber der er en masse andre, der også hopper med:-)




Ellers har det faktisk været en meget stille dag, jeg har ikke lavet så meget, men har slappet af, fuldt fortjent:-)

søndag den 21. februar 2010

Tillykke til Lisbeth og give away

I går fejrede vi Lisbeth, som er blevet 30 år i dag. Vi fik sushi, is med puf-sukker, lagkage, rigtig god vin og mojitos. Det var en skøn aften, og vi kom sent hjem, så i dag har været slappe af dag. Jeg har taget en lille lur på sofaen, set American Idols, som vi missede i går og lige set på lidt flere blogs og fandt et par give away til.

Jeg har en ting med æsker og dåser, jeg synes, de er fantastiske, og jeg har masser af dem og se hvad, man kan vinde hos frk. Munks finurligheder. Hvad jeg skal bruge den til, hvis jeg vinder, det ved jeg ikke endnu, men den er da også meget pæn at have stående.


Hos faster Mette kan man vinde en sød flagranke, der vil se godt ud i Gabriels værelse eller en kosmetikpung, som jeg vil bruge som hygiejne-pung i min taske. Synes godt, jeg kunne bruge en ny og lækkere i stedet for den plastik, jeg har med cykel på, så vi krydser finger.

Nu skal resten af søndagen nydes foran fjernsynet:-) Endnu et stort tillykke med fødselsdagen, Lisbeth.

fredag den 19. februar 2010

Masser af give away og krea-folk

Omfredag laver jeg en af min ynglings beskæftigelser. Jeg ser på blogs, masser af blogs. Jeg går ind på de blogs, jeg læser fast, vælger det øverste indlæg og ser hvem der har kommenteret. Det er fantastisk, og man kommer vidt omkring:-)
Jeg er meget fascineret af alle disse krea-folk, nok fordi jeg ikke selv er det ellerhar nogle i min familie, der er det. Jeg må indrømme, at jeg var lidt misundelig på de andre mødre i mødregruppen, der har bedsteforædre til at krea-ting til børnene. Min farmor, mine grandfastere og Martins mormor kunne sikkert have lavet fantasiske ting, men de er her desværre ikke mere.
Men jeg har dog en, min faster Else laver flotte ting, men faster Else har 3 børn og 7 børnebørn, der er så heldige at have hende, så hun har masser at lave til. Men lidt er det da blevet til, jeg fik til min 18 års fødselsdag en vidunderlig patchwork æske og Gabriel fik dette patchwork tæppe, da han blev født:


Men ude i blog-land er der masser af krea mennesker og i øjeblikket er der masser af give away, så selvom jeg ikke har nogle, der laver det til mig eller kan lave det selv, er der masser af muligheder.

Dorte giver disse smukke kurve væk i anledningen af 20 faste læsere.



Hos Alma la palma er der tørklæder i anledninger af 100 faste læsere, jeg er vild med det blå-grønne.



I anledningen af koloristas fødselsdag er der give away og 1. præmien tror jeg også vil gøre sig godt som ammepude.



Tusindfryd fejrer det snarlige forår også med skønne tørklæder.




Hvor er det bare fantastisk, men kan godt se, jeg skal tænke mig lidt om, hvad jeg skal finde på som give away, når det snart skal være min tur:-)
Men nu skal der bare krydses finger:-)




torsdag den 18. februar 2010

Oprydning i taske!


Inspireret af Dortes indlæg: oprydning i taske, har jeg besluttet at gøre hende kunsten efter. Så her er mit indhold af min taske:

-godt proppet pung (tager separat hvad der er i den)
-hygiejne-pung (tager separat hvad der er i den)
-vogn-mønt
-1-krone
-nøgle til mine forædres nye hus i plastik-pose
-klippekortholder med 2- og 3-zoners kort
-min mands førstehjælpsbevis og midlertidigt kørekort
-lego-mand (sønnen elsker dem)
-hårbøjle fra Karlssons Kludeskab (kan ikke have den på inden under huen og cykelhjelm)
-Hexocain sugetabletter mod ondt i halsen
-lipgloss
-4 gamle boner
-slikkepind-pind
-sut
-kuglepind, lidt overrasket over der kun var en
-tyggegummi, spearmint, tre stk. tilbage
-Ricola urtebolcher

Indholdet af min pung:
-faktisk ingen penge, men fandt en halvtredser blandt de gamle boner
-en hulens masse gamle boner, klart der ingen penge er, for hvor skulle de være???
-kondom
-12 kort: sygesikrings bevis for mig og Gabriel, dankort, kørekort, 5 forskellige medlemskort, 2 tilgodebeviser til H&M og bloddonerkort.
-visitkort til en lækker restaurant på Kreta (var der september 2009)
-frimærker
-tilgodebevis til Kop&kande og BR

Indholdet af hygiejne-pung:
-to vådservietter
-creme
-Compeed-stift til at undgå vabler
-spejl
-læbestift
-lipgloss
-pilleæske
-to mavesyre-piller


Jeg kan godt se, jeg lige har haft endevendt min taske, for der er ting, der mangler, som jeg plejer at have i: min kalender, et net, en bog eller blad til at læse, kleenex, saltvandsampuller (er guld værd, hvis man er god til at få noget i øjnene, som min mand har et talent for) og hvis Gabriel er med, en stofble.

Da jeg var gravid, havde jeg også et godt udvalg af mad: æble, tørret frugter, nødder, kiks og 2-3 breve med mavesyre-piller.

Jeg har nok også et langt større medicin-indhold i min pilleæske grundet min baggrund som farmakonom på apotek, der er tre forskellige typer smertestillende, to slags mod diare og så selvfølgelig mavesyre-piller.

Min pung nu: kort, penge, tilgodebeviser og kondom (you never now when!)

Min hygiejne-pung nu: kleenex, pilleæske, to mavesyre-piller, to saltvandsampuller, creme, vådserviet, spejl og lipgloss.

Min taske nu: pung, hygiejne-pung, Ricola bolcher, klippekortholder med 2- og 3-zoners kort, net og kalender. Vogn-mønten er sat fast til mine nøgler, som jeg har i min jakke-lomme.

Tak Dorte:-)

onsdag den 17. februar 2010

Velkommen til mit liv:-)

Hej og velkommen til mit liv:-)

Jeg er mor, hustru og hundeejer, bor i et rækkehus i Vanløse og er startet som selvstændig.
Jeg arbejder med mit rodegen, min tendens til at udskyde ting og dobbeltmorale.
Jeg elsker indretning, styling, madlavning og er lidt af en filmfreak.
Jeg er den, jeg er, og har det med at være ærlig, på godt og ondt.

Dette er en blog om mit liv med små og store ting, jeg vil gøre mit bedste for, at det ikke bliver en blokke-blog:-)

Håber at du vil læse med og komme med nogle kommentarer:-)

Rikke