lørdag den 31. december 2011

Juletræet og jackies gemmested!!

Her er vores juletræ fra juleaften med alle gaverne under. Juleaften blev holdt hos os, og vi havde inden ryddet godt ud i julepynten, så det kun er det vi elsker og holder af, der er på. Synes faktisk flagene falder igennem og må lige overveje, om de skal på til næste år.

Det er også blevet brugt som Jackies gemmested, hun kan nemlig ikke lige fyrværkeriet.
I aften bliver hun doppet, så det ikke er for slemt for hende, det er tredje år, vi gør det. Det er faktisk lidt sjovt, hvis det ikke var så synd, alt hænger på hende, hun savler, og er meget klamrende, indtil hun får piller igen, der slår hende i gulvet.

I aften skal vi være hjemme kun os 4, vi skal have beef Willington og is til dessert. Vi skal bare have en stille og rolig hyggelig aften sammen som familie. Hvad med jer?

Mangler nytårsservietter!!

Jeg forstår, det egentlig ikke for, jeg har en større "samling" servietter, men af en eller anden grund ingen til nytår... Faktisk er det ikke en samling, det er en... "uh servietter på tilbud, dem kan man altid bruge" og "er de ikke søde?" og "har jeg servietter, et eller andet sted, men jeg ved ikke hvor, må heller købe nogle"!!!
Nu er de alle samlet, og jeg ved, hvor de er, så jeg kan komme i bund. Og jeg har talt den 530 stk i pakker, der ikke er åbnet og så alle de pakker, der er åbne, med er heller ikke Halloween-servietterne, der er med Halloween-tingene. Juleservietterne ryger også ned i bland juletingene, hvor de hører til. Men her ser I min samling servietter:


Juleservietterne, der er 2 pakker af dem med rensdyrene, som jeg synes, er så søde. Kan man ikke også bruge dem på et andet tidspunkt, måske til Valentinsdag? Måske de ikke bliver pakket væk med juletingene...
Almindelige servietter, der er 2 pakker af dem med chili på, havde en idé om at holde en mexi-aften, og der ville de da passe godt til, ikke? Der er også 2 pakker af dem med striberne på og 50 stk i hver pakke, egentlig synes jeg, de er lidt grimme, men jeg kan altså ikke smide noget ud, der kan bruges... Og den med sommerfuglene vandt jeg i mandelgave juleaften, typisk!!:-)


Her er de servietter, der er åbne, så som I kan se, har jeg rigelig til 2012..... Men det ville nu være meget rart med nytårsservietter og nogle søde påskeservietter med kyllinger på og måske... ja jeg ved det godt, jeg har rigeligt...:-)

fredag den 30. december 2011

Gabriels sygdom 2!!

Første del af Gabriels sygdom kan du læse om her!
Gabriel blev opereret på rigshospitalet den 31. maj og fik fjernet mandler, polypper og lagt dræn. Det gik rigtig godt, han tog et ordentlig tigerspring bagefter, indenfor en måned voksede en sko og tøjstørrelse, gik fra 2 ord i træk til hele sætninger på 5-6 ord, og snakkede hele tiden, der kom nye ord på hver dag.
I samme periode fik han diagnosen spastisk lammelse i meget mild grad. De fleste med diagnosen har haft en hjerneblødning under graviditeten, inde i moderens mave eller under fødsel. Det har Gabriel ikke, derfor er det en klinisk diagnose. Han er kun ramt fysisk og på ingen måde mental hæmmet. Og hvad betyder det så? At han ska fortsætte med fysioterapi og have special sko, og at han indtil han er færdig med at vokse, vil have problemer med at gå, især i de perioder hvor han vokser.
Det var hårdt at få diagnosen, mest fordi man ikke vil have nogle, men nu er det okay. Visse ting er lettere, når man har en diagnose bag, og offentlige instanser lytter bedre, når der er en overlæge, der skriver.
Gabriel begyndte i børnehave i oktober, i en lille en med kun 13 børn, han blev selvfølgelig lidt syg i starten med de nye omgivelser, men ellers har han taget det godt, er dog ekstrem træt, skal stadigvæk bruge mere energi på at gå end andre børn, og han er stædig som sine forældre, og vil være med til det hele:-)
Gabriel har gået til kontrol for højde og vægt mod hinanden og mod alder, og i november nåede han ind på alle kurvene, og i de sidste 3 måneder har han taget 1 kg på om måneden.
Fouden lidt snot-næse og sygdom i starten af børnehaven, har han ikke været syg i denne vinter, så vi må jo sige, at det går godt:-)
Den 22. december fik han taget endnu en blodprøve for d-vitamin og kalk, og den vil vi høre om i den nye år, ellers er vores næste tid i juli, foruden fysioterapi hver uge.

Siden sidst, kort fortalt!!

Det er lang tid siden, og jeg har været på vej flere gange, overvejet om jeg skulle lave en ny blog, men endelig besluttet at blive ved med denne.


Her er kort fortalt, hvad der er sket siden sidst, Gabriels sygdom/operation/diagnose kommer mere uddybende i et andet indlæg, hurtigt efter dette.


Jeg har savnet dette og jer:-)



Maj: Gabriel blev opereret og nyder vognparken på Rigshospitalet.



Juni: Gabriel fik diagnose, jeg blev færdig med HgS, og vi havde en veninde boede en 10 dage, pga nogle personlige ting med sig havde hun Abby, en dejlig lille hvalp, der nød at ligge i Gabriels stol:-) Juli: Fejret vi mandens fødselsdag og min eksamen, samme aften kom skybrudet, der medførte 15 cm vand i kælderen og en masse arbejde, der stadigvæk er i gang. Jeg begyndte som kantinevikar igen.

August: Ferie: 10 dage i Krakow, Polen. Billedet viser Gabriel og jeg foran vores nabo-kirke.


September: Vand i kælderen igen, pga defekt affugter, dagen inden Gabriels 3 års fødselsdag.



Oktober: Møde med Mama Gena og den sejeste dreng til halloween i Vanløse:-)



November: Tur til Hamborg og besøg hos Miniatur Wunderland med modelbyggeri, Gabriel var vild med det, lige et sted for børn og barnlige sjæle, book bilet hjemfra og spar køen og afsæt en hel dag til det:-)



December: Besøg på Dyssegården, hvor Gabriel var vild med den gamle traktor og Ford T, ikke om han ville ud at ride på æsel eller noget:-) Vand i køkkenet 23. december fra opvaskemaskine.



I det nye år venter første og fremmest min fødselsdag i januar. 3 børn mere til venneflokken. Dermed et par barndåbs/navngivninger. Et bryllup i september. Et par rejser, og masser af hygge og andre spændende ting, jeg glæder mig til at skulle dele med jer:-)