lørdag den 14. januar 2012

Beskidt!!

Det er lang tid siden, jeg har været så beskidt, men i denne uge hyggede jeg mig med 90 kg kyllingefiletter, marineret i noget tomat-ting (gjort dagen før), sat på spyd. Der var ikke noget galt med det, men når man har stået i lugten, var det i hvert fald ikke det, jeg skulle have at spise den dag...

fredag den 13. januar 2012

De dækkende blomster..

Træt efter fødselsdag blev efterfuldt af dårlig mave, og jeg var dum nok til at tage på arbejde, der dog var det samme sted og super hyggeligt, men tog den sidste energi, så er de sidste par dage bre kommet hjem og sove på sofaen... I dag er glad for, at jeg tog mig tiden til at sætte blomster i vand (jeg havde fået med hjem fra arbejde), for det er nu et dejligt syn fra sofaen og dækkede rodet bagved:-)

Dug, vase og glad er alle fund fra loppemarked.

Weekenden byder på en tom kalender, og manden har weekendfri så masser af hygge og sammenværd og mulighed for at komme mig det sidste:-)

God weekend:-)

tirsdag den 10. januar 2012

Hurra for mig:-)

Hip hurra for mig:-) I dag er det min fødselsdag, og jeg har sovet længe og spist brunch og være i biografen, lige nu bliver der hygget med søn og mand.

Weekenden gik alt for stærk med fødselsdag begge dagene, igår faldt Gabriel og jeg i søvn på sofaen efter, jeg havde hentet ham i børnehaven.

lørdag den 7. januar 2012

Nytårsforsæt!!

Jeg laver IKKE nytårsfortsæt, men de er dog stadigvæk meget populære. Alle ugeblade vrimler med slankekure, i kantinerne skal der laves ekstra salat-bar, mine tidligere kollegaer på apotekerne har travlt med at sælge nikotinprodukter. June beskriver, det også så fint her.

Jeg synes ikke, det er det rigtige tisspunkt, januar er lang og mørk, og man har lige mæsket sig i jule- og nytårsdagene... Ikke fordi det ikke er positive ting, folk prøver at ændre, men det er tit for meget for hurtigt, og man giver for hurtigt op, og hvorfor er der en dato, der skal fortælle mig, hvad jeg skal, lidt rebel er man jo:-)

For 4 år siden blev jeg dog tvunget til nytår at sige et nytårsfortsæt, for det skal man jo...

Jeg sagde, jeg ville blive stor og tyk i det nye år......... det viste sig at holde, for i september det år, fødte jeg min skønne dreng, og jeg var stor og tyk:-)

Laver I nytårsfortsæt? Og har de holdt?

Lidt trist!!

Jeg synes faktisk, at det var lidt trist at pakke alt juletræspynten sammen igår.

Lidt af pynten:-)
Røde hjerter kommer ikke i julekasserne, da de snart skal op igen til Valentins, selvom man ikke går ind for det og ønsker eller forventer noget, så er det hyggeligt at pynte op til det:-)

fredag den 6. januar 2012

Smølferne!!

Vi så Smølferne i dag på dansk, må indrømme den ikke rigtig fangende, men det der fangede var tilgengæld min søn klukkende latter, da Gargamel fik tæsk. Jeg er og var heller ikke speciel vild med smølferne, men tror det bliver bedre at se den på engelsk, er ikke vild med, når de laver rigtige menneskers stemmer om. Gargamel virkede karikeret, imens Neil Patrick Harris (som hjælper smølferne) spiller formidabelt. Jeg håber, at vi, trods gæster både lørdag og søndag, når at se den igen på original sprog, da det ville give et bedre helhed indtryk, foreløbig får den ikke mange stjerner, skønt Gabriels latter.
Handlingen kort: Da den onde troldmand Gargamel jager de små blå smølfer ud af deres landsby, tumler de lige ud af deres egen magiske verden og ind i vores – faktisk lige midt i Central Park i New York. Nu må de finde deres vej hjem, inden Gargamel fanger dem.

torsdag den 5. januar 2012

Træt!!

Mor er ikke den eneste, der er træt...!!!


onsdag den 4. januar 2012

Fristelser...!!!

I dag har jeg skulle hjælpe med at gøre klar til en reception, bl.a. sætte en masse lækkere chokolader på fader i lige rækker uden at smage dem...

(billedet er lånt her!)

Ellers er det hårdt at være på arbejde igen efter at have fri siden 22. december, jeg er træt og skal vende mig til at stå tidlig op og gå tidlig i seng, samtidig med at gøre klar til fejring af mig selv i weekenden. Måske skulle man holde fri i morgen sammen med manden, men får vi så lavet noget eller tager vi bare i biografen... hmm tænke tænke...

tirsdag den 3. januar 2012

Fødselsdagsgave til mig fra mig:-)

Min fødselsdag er den 10. januar, og jeg har inviteret gæster i weekenden både lørdag og søndag og bliver helt sikkert forkælet med gaver, men imellem jul og nytår købte jeg en gave til mig selv, men jeg åbner den ikke før til min fødselsdag, men der er et lille hint på billedet:-)

mandag den 2. januar 2012

Beef Willington!!

Beef Willington eller bøf Wellington på dansk, Gordon Ramsay's hofret og altid et stort problem i Hells Kitchen, er en ret, jeg har drømt om at lave i la g tid og nytårsaften skulle det være. Jeg har fået opskriften i hans bog: middag med familie og venner.

Hvis du vil prøve selv at lave det, vil jeg anbefale, at du ser en video om hvordan, for vise ting er sværre at forklare på skrift og meget letter at se. Der er en her!!

Til 4 personer skal bruge:

400 g champignoner

750 g oksemørbrad (vi havde 600 g og det tror jeg ville være nok, især hvis der kommer forret inden, bare husk at beregne mindre champignoner)

1-2 spsk engelsk sennep (se under trin)

6-8 skiver parmaskinke (heller for meget end for lidt)

500 g butterdej (jeg købte en færdig udrullet med 300 g, det passede fint, men også mindre stykke kød)

2 piskede æggeblommer

Svampe, kørt fint i foodprocessor, svitses ved høj varme ca. 10 minutter under hyppig omrøring, indtil alt væden er fordampet. Derefter skal det afkøles.
Oksemørbrad drysset med salt og peber brunes på en varm stegepande i olivenolie. (Den skal ikke steges nu, bare have farve og lukket pore)

Afkøles og smøres med sennep. I opskriften står engelsk sennep, men her læste jeg at, man bare kan blande dijon-sennep og honning, så det gjorde jeg.

Læg film på et bord og arranger parmaskinke-skiver, så de overlapper hinanden. Bred svampepastaen ud over skiverne med en paletkniv og placer oksemørbraden midt på.

Fold filme og parmaskinke-skiverne ind over bøffen, så du får en stram, tøndeformet pakke. Vrid filmen rundt i begge ender, så pakken er lukket. Stil pakken i køleskabet i mindst 20 minutter, så det kan "sætte sig" og holde formen. Det var lidt svært, og jeg havde for meget svampe-fyld i forhold til bøf, det var også for varmt, og kunne godt have brugt noget mere parmaskinke. Det kom ikke til at lukke helt sammen, hvilket gjorde af butterdejen blev fugtig. Næste trin fik jeg af en eller anden grund ikke taget billeder af, men se videoen. Rul butterdej ud til ca. 3 mm tykt rektangel. Tak filmen af kød-pakken og læg det midt på dejen. Pensl en omgivende del med æggeblomme, fold dejen ind over kødet og skær den til. Læg pakken på en bageplade med sammenføjningen nedad. Pensl dejen med æggeblommer og lad den hvilke i køleskaber ca. 15 minutter. Tænd ovnen på 200 grader.

Gordan ridser dejen i fint mønster, det gjorde jeg altså ikke. Pensl igen med æggeblommer. Bag stegen 20 minutter, sku ovnen ned på 180 grader og bag yderligere 15 minutter. Lad kødet hvile 10-15 mintter, før du skærer det ud og servere.

Den endelig tallerken: Beef Wellington med sauterede kartofler med timian og hvidløg og dampet blomkål og broccoli og Irma's vildtsauce, fortyndet, de er meget kraftige i smagen, men gode, hvis man har lyst til at springe over, hvor gærdet er lavest.


Det smagte altså super godt, også selvom dejen blev lidt våd. Det er en ret, jeg helt sikkert vil prøve igen, gerne så dejen bliver mere sprød:-) Det er en god gæsteret, da man kan forberede den i god tid, og så bare lade den hvilke mere i køleskabet.

Held og lykke med det, hvis I vil prøve lykken, og lad mig endelig høre resultatet:-)

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår!!

Godt nytår:-) Jeg håber, at alle er kommet godt ind i det nye år:-)

Vores gik stille og roligt, maden blev godt (indlæg kommer senere), og vi hyggede.

Jeg havde min mors brudekjole på. Mine forældre blev gift i maj 1978, så det må vel gå som vintage:-) Overvejer at lægge den op til knæene, men synes det er lidt svært at skulle klippe i den...
Sikkerhed først, inden man skal ud og kaste med knaldperler:-)

Og manden synes, det er synd for mig, at jeg manglede nytårsservietter, så han købte nogle til min "samling":-)