Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag

søndag den 13. februar 2011

Grissini og biscotti!!

I fredags havde jeg min første dag siden september, hvor der ingen kantinevagter var at få, ellers har der været vagter hver dag!! Det var nu meget godt, for havde fået endnu en omgang halsbetændelse, nr. 2 på 14 dage og er nu på en omgang stærkere penicillin, og Gabriel var selvfølgelig hjemme med sin mellemørebetændelse.
Da maden var forberedt, salsa med hakkebøf, fik vi bagt lidt grissini og biscotti, opskrifter direkte efter Anne Larsen. Grissinier blev rullet i sesamfrø, oregano og flagesalt og biscotti var med mørk chokolade.
I dag skulle vi nemlig til min onkels fødselsdag, og hvad giver man lige en mand på 65 år, der har været single stor set hele sit liv. Jeg har i hvert fald aldrig set ham med nogle, minus selvfølgelig det år efter vores bryllup, hvor han datede min svigermor!! En af de ting der altid bliver talt om, når vi har venner samlet, og vi kommer til at tale om brylluppet, og så selvfølgelig min moster, der havde fået alt alt for meget at drikke og holdt en tale, der var længere end alle andres til sammen og ingen kan huske noget som helst fra!!
Nå det var vist et sidespor, men jeg havde fundet på at give ham et italiensk middag med grissini, biscotti, rødvin og hjemmelavet lasagne, den sidste får han dog senere, men ligger klar i fryseren.
Jeg var også lige inde forbi vores søde nabo med lidt, da hun altid er sød til at hjælpe, passede bl.a. Gabriel i mandags, da vi var til forældresamtale i vuggestue, og så lavede hun jo den fantastiske fødselsdagskage til Gabriel.
Vi er heldige at have så gode naboer:-)

søndag den 24. oktober 2010

Store bageweekend!!

Det har på ingen måde været planlagt, skønt det var den store bagedag i torsdags, men når man er med snot og hoste, og tøseturen bliver aflyst lørdag:-( så skal der hygges med lidt hjemmebag!!
Igår bagte vi Triple Choc Brownie, som Martin havde talt om i lang tid, og kanelsnegle fra Amo's bagebog til at hygge med til Binko Banko. I dag blev der lavede nybagte boller til morgenmad og æblemuffins, som gik lidt galt!! De ser ikke sådan ud, men æblestykkerne skulle have været mindre, kun halvdelen skulle have været i dejen, resten skulle ovenpå, men det er svært at forstår, når man er 2 år og bare gerne vil hjælpe og så blev de lavet for små, opskriften var til 12 stk., og jeg fik lavet 35!!
Men de smagte godt, og så kunne vi få brugte lidt æbler fra det sidste æblerov:-)

fredag den 24. september 2010

Gabriels fødsesldagskagebord!!

Sådan endte Gabriels fødselsdagskagebord med at se ud og det er minus æblekage og boller. Den flotte kage, hvor der har står Gabriel på, har jeg ikke selv bagt, den kom min nabo ind med, hun havde lige lyst til at lave en kage til os. Vi er heldige med sådan en fantastisk nabo:-) Gabriel var selv med til at pynte muffinsne, det var et stort hit, og vi fik brugt en masse af, det sukkerpynt vi har haft:-)
Det var en god fødselsdag, og Gabriel nød det:-)

onsdag den 15. september 2010

UPS!!

Computer drillet, blogger drillet, bare været rigtig rigtig træt.
Masser af billeder af mere bagværk fra Gabriels fødselsdag, nu er han 2 år, det går alt for stærkt... Også billeder af meget andet...
I Hamborg resten af ugen, stik til strøm passer ikke, ser efter adaptor i morgen ellers skrives ved søndag, nej nok mere mandag...

søndag den 5. september 2010

Giraf- og ble-kage!!

I går fejrede vi Thea Elisabeths navngivning med lækker brunch og en fantastisk giraf-kage!!
Se lige en fantastisk gave, en ble-kage med diverse småting på, vile ønske det var mig, der havde fundet på det, men det vil jeg prøve at huske til næste gang:-)


fredag den 3. september 2010

Dåser og flere boller!!

Efter at have set Mirjams fine samling af skønne dåser, og så det oprindelig var en udfordring fra Karen, hvis dåser du kan se her og her, blev jeg jo nød til også at vise min lille samling frem. Jeg har ikke taget mine jule-dåser med, da de er pakket væk med juletingene og alle sammen nye og rimelig kedelig. Memo til selv at kigge efter nogle flere dåser.
Jägermeister og Underberg er fra min tidi Københavns lufthavn, hvor svensker og nordmænd købte en 12 stk. og delte og efterladte de fine dåser, jeg har flere af Underberg rundt omkring i huset, desværre kun en med Jägermeister.
Waxa og Digestive er købt nye og bliver brugt til det der står. Marie dåsen, der står bagerst bliver også brugt til Marie kiks, men kunne desværre ikke tåle opvaskemaskine.
Irma kaffe-dåsen og den bagved er også fundet brugt, og bliver brugt til kaffe og hunde-godbidder.
Den blå dåse, hvor der har været Lindt chokolade i, har vi fået i gave af mine forældre efter en Tysklandstur.
Er lige kommet i tanke om, at jeg også har nogle små dåser, der har været tobak i, til mine hårklemmer inddelt efter om de er små og store.
Prøver generelt at bruge dåser til at alt muligt, så de ikke står tomme hen.
Fik lige bagt lidt flere boller:-)

torsdag den 2. september 2010

Rov!!

Eftersom vores have kun er 40 km2, hvor halvdelen er teresse, har vi ingen træer. Faktisk var der 3 i haven, da vi overtog huset, 2 alt for store stedsegrønne træer og 1 mandeltræ, der var de tidligere ejers kærlighedstræ (snak om dårlig feng shui-karma) så de blev alle 3 braget ned.
Jeg vil gerne have et æbletræ, der ikke bliver så stort (vi har krav om max. højde på 2,10 m) og gerne med 2 sorter på, men det har vi ikke lige fået gjort endnu.
Men jeg har sørget for at notere mig, hvor der er æbletræer i Vanløse, der er så store eller står så tæt på hækken, at der falder æbler ud på fortorvet, og i går var jeg på rov og se hvilken fangst, faldt også over en mirabeltræ:-)
Så i går brugte jeg det mest af aftenen på at skære frugt ud, og dette blev det endelig resultat:
Til Gabriels morgengrød er der i øverst til højre æble- og mirabel-mos eller det bliver det i hvert fald, når jeg får det blendet, der er også en halv kiwi i, Gabriel ikke gad at spise.
I venstre øverste hjørne er der mirabel-mos, igen når det bliver blendet, skal også bruges til Gabriels morgengrød til ekstra smag til æblemos.
Nederst er der æble-delen til gammeldags æblekage, skal fryses ned og bruges til Gabriels fødselsdag.
Har også fået lovning på nogle æbler fra min onkel og lov til at gå på rov i en have hos en jeg stødte ind i på min rov-tur, det glæder jeg mig til, så kan der kommer flere lækkerier i fryseren, og så ser jeg frem til at kunne servere masser af æblekage gennem vinteren:-)

Mere forberedelse!!

I dag blev der lavet nogle boller til Gabriels alt for snarlig fødselsdag fra Amo bagebog

lørdag den 28. august 2010

Mere bagning!!

Martin var på arbejde i dag, og Gabriel havde feber, øjenbetændelse og masser af snot, men ellers frisk nok, så jeg synes godt, vi kunne bage lidt flere muffins. Gabriel nød at være med og bagefter smurte han sig en mad med et ordentlig lag tandsmør, men han gjorde det helt selv og var så stolt.
Senere formodede han at få fingre i kakaopulveret:-)

fredag den 27. august 2010

Forberedelse!!

Gabriels fødselsdag nærmer sig, og vi har inviteret til boller og kage, så jeg er gået i gang med forberedelse. Der er bagt havregryn kager, opskrift set hos Tine, og hun har helt ret, de flyder meget ud. Opskriften kan du selv se her.
Der er også bagt muffins, opskriften har jeg fået i Amos bagebog.
Jeg føler mig bagud og har slet ikke styr på, hvor meget man skal bruge. Vi ender nok med at have fryseren fyldt helt til jul.

torsdag den 29. april 2010

For meget dej!!

Jeg er blevet fan af koldhævet brød, det er skøn at dele bagningen over 2 dage og få friskbagt brød om morgen.
Dette var desværre, det der skete, da jeg ville lave dobbelt porsion. Alt for meget dej i for lille skål, men nu er der et rent køleskab..

mandag den 29. marts 2010

Triple Choc Brownie

Jeg havde næsten glemt det, tilbage i februar havde jeg bagt muffins, men ville egentlig helst havde bagt Jens Romundstads (Biker-Jens) Triple Choc Brownie, chokoladekage mums, jeg havde set i 4 stjernes middag. Jeg endte med at skrive til ham for at få opskriften, og den fik jeg med glæde og fik også lov til at dele den med Jer. Min kage/brownie blev ikke så heldig, da jeg er tabte den på vej ud af formen, så den er meget rustik!, men ikke noget et lag flormelis over ikke kan klare. Den smager godt, rigtig godt, masser af chokoladesmag, kan varmt anbefale den.

Her er opskriften på Triple Choc Brownie med Jens egne ord:

185 g smør
185 g mørk chokolade
3 æg
3,5 dl sukker
1,5 dl mel
1,5 dl kakao
2 dl hakket hvid chokolade
2 dl hakket flødechokolade

Stil ovnen på 180 grader. Smelt smørret og den mørke chokolade sammen i en kasserolle. Rør den sammen til en smidig creme, der lidt skal ligne Sidney Lee's selvbruner. Lad den herefter køle af. Pisk herefter sukker og og æg luftigt og vend den afkølede chokolademasse i.
Sigt mel og kakao i og rør forsigtigtt sammen. Tilsæt alt det hakkede chokolade og hæld dejen over i en aflang form (ca. 20 cm). Beklæd formen med bagepapir i stedet for at nøjes med at smøre formen. Så er den altså meget lettere at få ud i eet stykke. Min gik en anelse i stykker da jeg skulle have den ud af formen. Bag den i 35-40 minutter. Lad den køle af og skær ud i firkanter.

Tusind tak til Jens for den fantastiske opskrift, håber at der også andre, der vil nyde den:-)

mandag den 22. marts 2010

Problemmer med at komme på....!!!

Arrrrhhhh har bare haft problemmer med at komme på blogger i dag, og nu er jeg endelig på, men vil egentlig bare læse jeres blogs, imens jeg venter på Jens Romundstads (biker-Jens) Triple Choc Brownie - chokoladekage bliver færdig, så jeg kan komme i seng.
Indlæg må komme i morgen...

fredag den 26. februar 2010

Fødselsdags romarinbrød

Kenneth ringede i går... sent, for lige at høre, om vi selv havde barnestol til Gabriel (hvilket vi har, sådan en smart en, der sættes fast på bordet), og så får at høre, om jeg ikke lige kunne lave det brød, jeg altid laver, som han elsker. Altså bare en enkelt bradepande, vi bliver 30 med børn, og vi har før været 4 om at dele en bradepande, men der var han også en af de 4.
Jeg havde faktisk i går i mit anfald af husmoder overvejet at lave et brød til han, da jeg ved, hvor meget han elsker det, men det er bare bedst at lave samme dag, man skal bruge det. Det er på ingen måde besværligt at lave, men det skal hæve over 2 gange, min. 1½ time og så 40 minutter i ovnen, men jeg sagde selvfølgelig ja.
Det har så vist sig, at min gær var for gammel, men jeg havde så heldigvis tørgær, har bare ikke prøvet at lave det med det, men hvorfor ikke?
Det blev også fint, synes jeg:-) Har desværre kun nået at lave et, da jeg opdagede, jeg ikke havde mere hvedemel. Sikke en husmoder jeg er, kun tørgær og ikke nok hvedemel:-) Måske jeg kan nå at handle det ind, inden jeg skal op og hente mine forældres bil, nu får vi af se...



Men må heller lægge opskriften ud, der er mange, der har haft spurgt efter den gennem tiden, det er det der med at tage sig sammen. For der er den oprindelige opskrift af Signe Wennenberg fra hendes bog Komsammen (side 123, hvis der er nogle, der lægger inden med den), en af mine absolut bedste bøger, kan varmt anbefales. Men jeg har lavet lidt om den, så her kommer efter langs tids forespørgsels opskriften på rosmarinbrød:
50 g gær smuldres
2 spsk salt – en til opløsning af gæren og en til at drysse ovenpå
1 dl olie – 1/3 i dejen og resten til pensling
1 spsk stødt rosmarin (mere hvis den er frisk) – eller hvilken krydderurt, du har lyst til, basilikum og oregano virker fint
7 dl håndvarmt vand
1 l mel røres til dejen har grødkonsistens (ikke fast) – brug det mel du har lyst til, dog helst hvidt mel som hovedingrediens, jeg plejer, at tage en 1/3 groft mel, rug, graham, fuldkornsspelt (har alle virket) og så resten hvedemel

Dejen hæver mindst 1 time. Derefter hældes/smøres den over i bradepanden. Hvis du vil have et højere et højere brød, så formindst pladsen med stanniol. Der hæver den mindst ½ time mere. Jo længere hævetid, jo mere luftigt bliver brødet.
Sættes i en 220 grader varm ovn i ca. 10 minutter. Så er overfladen lidt fast og brødet kan nu pensles med rigeligt olie (2/3 dl). Drys salt og romarin (eller den krydderurt du ønsker) ovenpå.
Sættes igen i ovnen nu på ca 175 grader, og brødet bager videre i ca. 30 minutter til det er gyldent.
Køl af på en bagerist. Skær eller bryd det i passende stykker.
Hvis brødet skal fryses, skal bagetiden afkortes med 10 minutter. Opvarm i så tilfælde i 10 minutter lige før brug. (har jeg dog aldrig prøvet)

torsdag den 25. februar 2010

Muffins

I et vanvittigt anfald af husmoder og total overspringelses handling, besluttede jeg mig at gøre Pyntemynthe & mor kunsten efter og lave muffins, helt fra bunden, ikke noget af det der, kun tilsættes smør, som jeg ellers har været god til.
Jeg ville egentlig godt Jens Romundstads (Biker-Jens) trippel-chokolade-brownie-kage, som han har lavet i denne uge i programmet ”4-stjerners middag” på kanal 5, men har ikke kunne finde den. Overvejer seriøst at skrive til ham og forhåbentlig få opskriften, men indtil da er det altså muffins, hvor jeg har fået opskriften hos Pyntemynthe & mor, lige her!



Der er også masser af gode anledninger til at få dem afsat i weekenden, så vi andre ikke bliver fede af dem. Tager nogle med til mine forældre om fredagen, når jeg skal hente deres bil, vi heldigvis har fået lov til at låne, når nu vi skal til 30 års fødselsdag i en spejderhytte, der ligger besværlig at komme til med offentlig og når man skal have klapvogn med. Søde Linda og Glenn der skal passe Gabriel om lørdagen, når vi skal til den anden del af 30 års fødselsdagen, skal også have nogle. Og så skal vi spise sammen med nogle venner inden festen om lørdagen, og der kan man vel altid spise lidt muffins.

Ja, vi skal nemlig fejre Kenneth 2 dage i træk, om fredagen er det familien og nære venner (det er os) og om lørdagen er det for alle vennerne til western-party, derfor jeg skulle købe krudt i dag, til Martins pistol vi har lånt af en af naboernes søn.

mandag den 22. februar 2010

Boller og påskeglad

I dag har jeg bagt boller, de smager udmærket, men pladen var vist lidt for lille:-) Det er ikke så tit, jeg bager, jeg kan godt lide det, men det er som altid, det der med at tage sig sammen:-)
Og inden der er nogle, der spørger efter opskriften, må jeg heller sige, at det er fra en pose, sådan en med at kun tilsætte vand, dog økologisk. Og ja, jeg ved godt, så svært er det ikke at lave boller, men jeg har haft det liggende i lang tid, så ville have det brugt.



Faldt også over dette i blog-verden: operation påskeglad, synes det er et fantastisk initiativ, og jeg har fluks meldt mig til det. Håber der er en masse andre, der også hopper med:-)




Ellers har det faktisk været en meget stille dag, jeg har ikke lavet så meget, men har slappet af, fuldt fortjent:-)