I dag kom dette brev indeholdende et velkomstbrev til HgS (handelsskole for studenter) til mig. Den 15. marts begynder jeg nemlig at studere igen i 3 måneder, hvor jeg læser handelsskole om dagen og 2 gange om ugen om aftenen skal jeg læse diagnoselatin (dog kun i 2 måneder).
Jeg er nemlig kommet frem til, at jeg gerne vil være lægesekretær, jeg er dog ikke kommet ind på noget hospital, men det er okay, jeg behøver i princippet ikke uddannelsen med den uddannelse, jeg i forvejen har. Måske er der en der springer fra, måske søger jeg ind igen til næste år, lige nu tager jeg i hvert fald første skridt, der er tilbage på skolebænken.
Det skræmmer mig, jeg vil nok være en af de ældste, de fleste kommer direkte fra gymnasiet og har styr på det at læse lektier, og Gabriel skal nok opereres samtidigt, og og og hvad skal jeg have på.?;-)
All is well, all is well, all is well:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar