tirsdag den 31. august 2010

From Paris with love!!

From Paris With Love med hotte Jonathan Rhys Meyers (dog ikke så meget med det der overskæg, altså) og seje John Travolta. Jeg var vild med traileren (kunne desværre ikke finde den, der blev vist i Danmark, der slutter det med at John Travolta siger: "Wax on, wax off"), så ud til at være noget af et action-brag, det var også derfor, at det kom bag på mig, at de første 15 minutter var gabende kedelig.
Jeg mener, start med action, derefter historie og så mere action, masser af action, det kom der så også, så meget at man blev helt forpustet.
Filmen handler om at James Reese (Jonathan Rhys Meyers) arbejder for den amerikanske ambasade i Paris og drømmer om at blive CIA- agent. Han får muligheden, men skal hjælpe Charlie Wax (John Travolta), der har det med at skyde først og spørge bagefter, med at stoppe et terrorangreb.
Plottet er gennemskueligt, men samtidigt er der masser af sjove replikker og action.
Jeg vil give den 3 ud af 6 stjerner med pil op.

mandag den 30. august 2010

Fund eller ej??!!

Normalt er det ikke rigtig til at finde noget til storskrald i vores ejendom, da vi har container, så tingene bliver lukket væk eller smadret, lidt surt... Men i denne weekend har der været mange der har ryddet op, så der var ikke plads i containeren til denne skammel...

Problemet er bare, at jeg ikke rigtig ved, om jeg kan lide den, i hvert fald ikke som den er nu. Måske hvis jeg maler stellet lyst, jeg ved det ikke, hvad synes I???

300 blogs!!

Man må følge 300 blogs på blogger, og den kvorte ramte jeg igår, så måtte bruge et par timer på at rydde op i blogs.
Der var dem, der er lukket ned eller gjort private, sikkert efter alt det hurlumhej tidligere på året.
Der var også de døde blogs, hvor der ikke er skrevet i måneder, kan også have noget af gøre med det forrige, jeg ved godt, at jeg også har haft perioder, hvor jeg ikke har skrevet, men når man ikke har skrevet siden april, så ryger den altså hos mig.
Der er de blogs, jeg følger andre steder, som på facebook.
Dem på engelsk eller andet sprog end dansk, jeg kan ikke læse det så hurtigt, så lader heller være.
Kun tekst eller billeder, bliver jeg også træt af, med et par undtagelser som f.eks. Blogsbjerg.
Nogle blogs er flyttet f.eks. til wordpress eller som Karlssons Kludeskab, der var for en bemærkning på Trendsales.
Kage-blogs og scrap-blogs blev aldrig mig.
Salgsblogs er også røget i samme huk, satser på folk skriver på deres egen blogs, hvis der kommer noget nyt på deres salgsblog.
De faglige der ikke fangede, ikke skrev tit nok eller tog intet privat med, en god faglig blog er Mette Holbæks.
Jeg har valgt en del blogs pga. navnet gerne, at de også hed Rikke, men der har nogle af dem bare været for unge eller slet ikke mig, selv om de hedder det samme, nu gemmer jeg dem et andet sted, så kommer der måske et indlæg på et andet tidspunkt. Nogle Rikker bliver selvfølgelig som f.eks. Prikke.
Jeg er nu nede på 217 blogs, jeg følger, og det er selv med de par fashion-blogs, der lige er kommet til, som jeg er blevet lidt bidt af, især er jeg vild med Clamour for Glamour.
Jeg har ikke blog-roll, men til gengæld reklamere jeg gerne for give away og andre gode tiltag, det er faktisk ikke alle give away, jeg deltager i, men derfor vil jeg godt reklamere, det er vel en slags blog-roll.
Så der er blevet ryddet godt op, og hvor er der da mange blogs, der starter med f, som frøken og fru.

søndag den 29. august 2010

Cover luksusbazar!!

Jeg læste hos Kia, at Cover holdt luksusbazar i kødbyen i går, hvor overskuddet gik til dansk røde kors, altid en bonus:-) Gabriel var jo desværre sløj, så valgte ikke at tage forbi med ham, med de havde åbent til kl. 20, så da Martin kom hjem, smuttede jeg afsted på cykel. Vejet var dejligt, men der var både vejarbejde og omkørelse på Frederiksberg, tror der skulle være natløb. Der havde også været et fodboldarrangement i kødbyen, så det var godt, jeg ikke var taget afsted med Gabriel, da han ligesom mig, får lidt klavs af for mange mennesker.
Der var ikke så mange mennesker inde hos Cover, og de var gået i gang med at pakke ned, og jeg var der kl. 19, lidt irriterende!! Men de var super søde, og jeg fandt da også lidt, men først billede af det jeg fik gratis med, de stod bare og fyldte i min pose: 6 kildevand, Cover (fra februar), 2 æsker (man er vel æskoman) og 9 cola light specielt designet af Manolo Blahnik.
Men jeg fik købt denne fine jakke fra Soaked in Luxury i en dejlig farve, der er lige mig, den er lidt a-formet (der ikke klæder mig og ligner jeg er gravid), men med et fedt bælte fra Pieces, der i øvrigt passede perfekt i farven, var det perfekt. 100 kr. for jakken og 20 kr for bæltet.

lørdag den 28. august 2010

Mere bagning!!

Martin var på arbejde i dag, og Gabriel havde feber, øjenbetændelse og masser af snot, men ellers frisk nok, så jeg synes godt, vi kunne bage lidt flere muffins. Gabriel nød at være med og bagefter smurte han sig en mad med et ordentlig lag tandsmør, men han gjorde det helt selv og var så stolt.
Senere formodede han at få fingre i kakaopulveret:-)

fredag den 27. august 2010

Forberedelse!!

Gabriels fødselsdag nærmer sig, og vi har inviteret til boller og kage, så jeg er gået i gang med forberedelse. Der er bagt havregryn kager, opskrift set hos Tine, og hun har helt ret, de flyder meget ud. Opskriften kan du selv se her.
Der er også bagt muffins, opskriften har jeg fået i Amos bagebog.
Jeg føler mig bagud og har slet ikke styr på, hvor meget man skal bruge. Vi ender nok med at have fryseren fyldt helt til jul.

torsdag den 26. august 2010

Gave fra Frk. Turkis!!

I dag kom denne fine pakke ind af døren og inden i , var den flotte bluse som jeg var så heldig at vinde hos frk. Turkis, læg mærke til den fine detalje på kurverten, der var ingen tvivl om hvad den indeholdte. Desværre er den endnu lidt for stor til Gabriel, selv om han gerne ville have den på, men efter en vask og så til vinter tror jeg den vil passe perfekt, farverne er i hvert fald spot on til Gabriel.
Tusind tak til Christine, ser frem til min Laban (hendes webshop kommer):-)

Kender du typen???

Jeg elsker at se tv-programmet: Kender du typen? Jeg synes, det er spændende, at man kan vide hvem folk er på deres hjem. Når jeg står i kø i supermarked, synes jeg, det er spændende at se hvad folk lægger op på båndet til kassen og prøver at gætte hvem det er. I dag morede jeg mig over dem der lægger varer op bagved mig, det var en mand og kvinde, og kvinden var thai. De lægge (eller kvinden gjorde): hvide tennissokker, 2 øl (pokal), shampoo og balsam, syltede agurker, stadigvæk helt normalt passer ind i mit hoved, men så blev der lagt vagelæg og så passede billede bare ikke mere...!!!
Men så var det, at jeg kiggede på mine varer og tænkte, hvad mon folk ville tænke om det: hundemad, 3 smør og 3 poser boller.
Hvem køber det ind? Ja en der har troede, der var hundemad i vitrineskabet i kælderen. Drømmer om bryggers, tror det vil være lettere lige at kigge i det, end som det er nu, hvor man skal hele vejen ned i kælderen for at kigge, så jeg satser på min hukommelse, der i dette tilfælde glippede. Smør fordi jeg skal bage til Gabriels fødselsdag, hvor vi har inviteret til kaffe, kage og bolle bord (se mere om det senere). Bollerne var på tilbud...
Er det typisk? Kender du typen?

onsdag den 25. august 2010

Eventyrfest og Ikea!!

Nu er weekenden og halvdelen af ugen efterhånden gået, men her lidt billeder fra weekenden der gik.
Vi var til eventyrfest hos min veninde, og der var prinsesser, pirat, Snehvide, heks, djævel osv, mit udklædning blev lidt, hvad der var: sorte vinger og fjermaske, men eventyr det var det.
Her er min skøne engel:-)
Søndag tog vi i Ikea til krebsegilde, det var dog kun mig, der spiste det, men vi havde en skøn weekend.

onsdag den 18. august 2010

Mod!!

Mod er bl.a. at male sit hus lillat!!!
Dette hus ligger i Odsherred ved mine forældres sommerhus, tror ikke jeg selv ville have det mod.
Hvad med Jer?

mandag den 16. august 2010

Glemte helt!!

Glemte helt et billede til det tidligere indlæg om 10 ting.
Her kan I se min gravide mave små 12 timer, inden jeg fødte.
Jeg fik heller ikke tagger nogle andre, men ved ikke, hvem det skulle være, synes næsten alle har haft den her på det sidste.
Hvis der er nogle, der føler sig forbigået, så har jeg hermed tagget dig:-)

10 ting om mig!!

Jeg er blevet tagget i en blog-leg af Rebekka og halvt af Randi og skal så fortælle 10 ting om mig, I ikke vidst + tagge 6 andre.

1. Jeg drikker ikke kaffe, har kun smagt på det, men bryder mig ikke om smagen og lugten.
2. Jeg kan ikke klare ansigtshår på kvinder, det giver mig kuldegysninger.
3. Da jeg blev gravid, fik jeg panisk-ansigt for edderkopper, der ellers ikke har rørt mig.
4. Det var mig, der friede til min mand, og det var ikke planlagt.
5. Jeg vil helst ikke gå i sort og har ikke meget i min garderope.
6. Jeg har fået fjernet min galdeblære, da jeg havde 2 store galdesten, dette har medført 4 ar på maven, det ene oven i min tidligere navle piercing, så det ligner, jeg har 2 navler.
7. Jeg ser alt for meget fjernsyn og serier.
8. Jeg var/er fan af Take That.
9. Jeg drømmer om at løbe en maraton og en ironman.
10. Jeg har været med i flere teaterstykker og film som statist.

søndag den 15. august 2010

Skønne gule og blå stof fund!!

I dag kom vi afsted til et loppemarked i Vanløse, det hed "tøm et hus" og alt var til salg også huset, Politikken havde dog skrevet om det igår, så meget var væk, men ikke alt:-) 2 viskestykker, 2 håndklæder og 1 dug i gule nuancer.
1 vattæppe og 2 duge i blå nuancer.
Alt i alt for 70 kr!!

lørdag den 14. august 2010

Dagen i dag!!

Martin var på arbejde i dag, så jeg skulle mødes med veninde til en reception for jordemoderhuset. Vi var væk hjemmefra i 3 timer, men sikke meget vi fik set:-)
På Vanløse torv eller Frode et eller andets plads, jeg kan ikke finde ud af, hvad der er hvad, blev der dyrket fitness og hoppet rundt, de var stadigvæk i gang, da vi kom hjem igen.
Glimt af verdens længste catwalk, inden der kom modeller på, dem fik vi ikke set. Der var godt nok mange mennesker i byen!!
Stemningsbilleder fra jordmoderhuset.

På hovedbanegården på vej hjem, så vi dette gamle tog med 6 personers kupeer og det hele.

Det begynde først at regne, da vi nåede stationen igen, så det var jo perfekt.
I morgen håber jeg at kunne komme forbi et loppemarked:-)

Haven netop nu!!

Efter en masse regn og ingen rigtig lyst til at gøre noget ved det, ser haven sådanne ud:

Her er i hvert fald lige så mange mælkebøtter som græs, og det er okay, for det betød at i dag, kunne jeg give en veninde med marsvin en bunke af dem, og hun blev glad. Det er ikke altid, der skal meget til, men græsset skal snart slås:-)

torsdag den 5. august 2010

Dagens eftermiddagssnack!!

Gabriel og jeg har delt denne eftermiddagssnack: leverpostej til Gabriel, skinke med pesto til mig samt gulerødder og agurkestænger med lækker olivenolie fra Kreta at dyppe i. Jeg spiste de fleste af gulerodsstængerne og Gabriel de fleste af agurkestængerne, samt drak det sidste af olivenolie:-) Vi hygger:-)

Tæt på!!

Hvem er det lige, der har taget et billede af Jackie fra hvalp og sat på forsiden af denne hundebog.? Nå ikke, men det er tæt på:-)
Her er et billede af den yderst trætte Jackie, der absolut ikke syntes om jeg skulle have et billede af hende:-)
Bogen er set i Kvickly i Spinderiet i Valby.

onsdag den 4. august 2010

Hverdagsluksus!!

Fodbad og rester af frokostens sushi, generiøst givet af Betina, fik jeg lov til at hygge mig med til aften:-)

tirsdag den 3. august 2010

For 4 gang!!!

Blogger har drillet mig, dette indlæg har jeg prøvet at udgive siden lørdag, hvor det dejlige gule håndklæde kom fra loppe-shoppe.
Jeg var nemlig så heldig at vinde den ene gevinst i hendes give away, og det passer perfekt til mit gule køkken:-)